Hverdagen hos ældre kan påvirkes, af både det alderen gør ved kroppen over tid og af eventuelle kroniske sygdomme. Disse faktorer kan blive forstærket ved kræft og behandling, så evnen til at klare sig på samme niveau som før, kan blive mindre. Her på siden kan du blive inspireret til at håndtere udfordringerne med kroppen, psyken og dit sociale liv.
De Ældres Univers
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Omgangskreds og det sociale liv
Nogle mennesker oplever, at deres sociale netværk er blevet mindre med årene af helt naturlige årsager. Vi ved, det er betydningsfuldt det er for ens velbefindende, at man har sociale relationer. Det kan være vigtigt for dig, at få et overblik over og være bevidst om, hvem der er en del af dit netværk. Du kan få et overblik ved at udfylde et netværksdiagram. Vil du gerne have nye bekendtskaber, kan du kontakte din kommune, der har overblikket over de muligheder, der er i dit nærområde som fx netværk, spiseklubber og lignende. Hvis du er alene og ikke har nogen, der kan ledsage dig fx når du skal til samtale eller undersøgelse på hospitalet, kan det være muligt at blive tilknyttet en frivillig Navigator gennem Kræftens Bekæmpelse, eller gennem andre frivillige ordninger.
Psykisk påvirkning og humør
Du kan på siden om psykisk påvirkning få viden om, hvordan det psykiske velbefindende kan påvirkes under og efter behandling, hvad det er, der sker i hjernen og kroppen, når man er i krise. Oplever du dit humør svinger meget eller vil du gerne holde øje med det, kan du prøve humørskemaet.
Hvad er vigtigt for mig under min kræftsygdom?
Ønskesedlen er udviklet af Morten Starup, som i 2009 var patient i Kræftafdelingen på AUH.
Idéen var at udvikle et redskab, som kan hjælpe patienter og pårørende med at reflektere over og snakke om kræften på en anden måde - en måde som ikke kun omhandler diagnoser, statistikker og dårligdomme ved kræften.
Ønskesedlen kan hjælpe med at sætte fokus på det, I synes, der er vigtigt.
Det giver bl.a. mulighed for, at I kan;
-
planlægge nogle gode oplevelser sammen
-
snakke om, hvordan omgangskredsen bedst kan støtte
-
beskrive, hvad der er vigtigt for de pårørende