Evaluering af Bedre Psykiatris børnegrupper og forældreundervisning

Jens Hansen

Bedre Psykiatri har i perioden 2024–2026 gennemført børnegrupper og forældreundervisning i samarbejde med syv kommuner med det formål at styrke trivsel, mestring og støtte i familierne. Indsatsen er finansieret og medudviklet af Ole Kirk’s Fond. 

Evalueringen viser, at indsatsen imødekommer et tydeligt behov hos familierne og opleves som relevant og meningsfuld af både børn, forældre og kommunale aktører. For børnene er fællesskabet i børnegrupperne centralt. Her møder de andre børn i lignende situationer og får erfaringen af ikke at stå alene. Samtidig styrker forløbene børnenes forståelse af psykisk sygdom i familien og giver dem et sprog for egne tanker og følelser.

Forældrene oplever især udbytte gennem mødet med andre forældre i samme situation og gennem erfaringsudveksling i undervisningen. Evalueringen viser en tydelig og vedvarende udvikling i forældrenes oplevelse af at kunne håndtere familiens udfordringer og støtte deres børn.

Samlet peger evalueringen på, at kombinationen af børnegrupper og forældreundervisning har positiv betydning for familiernes trivsel og mestring. Indsatsen vurderes samtidig at have en vigtig forebyggende betydning og rummer et betydeligt potentiale for videreførelse og forankring i kommunal praksis.

Link til projektet bag publikationen

Download Rapport+2026+Evaluering+boernegrupper+og+foraeldreundervisning.pdf

Download Evaluering af Bedre Psykiatris børnegrupper og forældreundervisning

Udgivelsesform Rapporter
År 2026
Længde 37 sider

Kontaktperson

Jens Hansen

Jens Hansen

+45 2133 7719

jenhas@rm.dk

Forfattere

Jens Hansen